Af Katrine Ehnhuus, Sussanne Blegaa og Thomas Meinert Larsen, AnsvarligFremtid

*Vi har siden 2014 fremsat forslag om frasalg af aktier i visse kul-, olie- og gasselskaber ved en række pensionskassers generalforsamlinger. Vi har mobiliseret medlemmerne til at stemme. Vi forsøger at påvirke, hvem der bliver valgt til bestyrelserne. Vi holder øje med, hvordan pensionskasserne stemmer til de store fossilselskabers generalforsamlinger, når aktionærerne stiller forslag om øget klimahensyn. Vi går i dialog med pensionsselskaberne og deltager i møder, bl.a. Folkemødet på Bornholm. Vi samarbejder med tilsvarende organisationer internationalt. Endelig gør vi vores til, at sagen bliver belyst i medierne.

Pensionsselskaberne er organiseret meget forskelligt, det er f.eks. kun et fåtal af selskaberne, hvor enkeltkunder kan fremsætte forslag direkte på en generalforsamling. I nogle selskaber afholdes der ikke generalforsamling for kunderne, mens andre har et delegeret system. Det er endnu ikke lykkedes os at engagere kunder i alle pensionsselskaberne.

Vi skulle sætte os ind i juridisk viden, som f.eks. at en generalforsamling ikke kan tvinge en bestyrelse til at gennemføre alle typer generalforsamlingsbeslutninger. Vi har lært, at begrebet fiduciary duty er et centralt begreb, som pensionsselskaberne traditionelt fortolker som en pligt til størst mulige afkast på kort sigt, og det bruges ofte som argument for at beholde investeringer i fossile selskaber. Men vi har også lært, at en sådan tolkning ikke er støbt i beton. Interim- rapporten fra EU’s High-Level Expert Group on Sustainable Finance foreslår, at fiduciary duty skal vægte langsigtet afkast og investeringernes konsekvenser for omstilling til et bæredygtigt samfund, og at klimahensyn er en del af dette.

Vi har siden 2014 fået engageret mange pensionskassemedlemmer ved nogle af generalforsamlingerne, hvor klimadebatten har fyldt meget, og mange har stemt på vores forslag. Vi har engageret mange medlemmer til at støtte klimavenlige kandidater til bestyrelsesvalg i enkelte af pensionskasserne. Overvejelser om, hvordan man kan lave en investeringsstrategi i overensstemmelse med klimaaftalen fra Paris, er kommet højere på dagsordenen i mange pensionsselskaber, nogle har lavet kriterier for frasalg af aktier i kul, en del har sat mål for klimavenlige investeringer og er blevet mere åbne og aktive omkring stemmeafgivelse ved generalforsamlingerne i fossile selskaber.

*Kommunerne er betydningsfulde, også fordi de som lokaldemokratier kan være bannerførere for budskabet om, at fossilsektoren er uetisk. Landets største kommune, København, har en formue på ca. syv mia. kr. Kommuner anbringer typisk deres formuer i bankers investeringsforeninger. Da vi skød kampagnen i gang i oktober 2015, ville bankerne ikke udbyde fossilfrie investeringsforeninger til kommunerne. Det har heldigvis ændret sig, da bankerne så, at der kom en efterspørgsel bl.a. fra Københavns Kommune. Nu eksisterer der 19 fossilfrie investeringsforeninger udbudt af otte forskellige kapitalforvaltere. Siden vi skød kampagnen i gang i oktober 2015, har 16 kommuner valgt at sige nej til investeringer i fossilindustrien.

*Denne kampagne startede i 2016. Gennem forskning og undervisning bidrager de danske universiteter til at understøtte en grøn omstilling af samfundet. Derfor giver det heller ikke mening, hvis universitetet samtidig yder moralsk og finansiel opbakning til fossilindustrien gennem aktieinvesteringer. Københavns Universitet siger nej til investeringer i kul-, olie- og gasselskaber takket være det pres, vi har lagt på bestyrelsen.100 engagerede medarbejdere og studerende  skrev under på et brev til bestyrelsen for at få universitetet til at tage afstand til klimaskadelige investeringer. Vi satte også fokus på emnet i  universitetsavisen og i  pressen.