HVAD BLEV DER AF DET EUROPÆISKE FORÅR?
artikelserie bragt i Information, sommer 2018
Italiens krise udstiller det akutte behov for reformer i EU
30. maj 2018
Det seneste år er betingelserne for at nå til enighed om væsentlige økonomiske reformer i EU blevet drastisk forværrede. Euroen bliver først robust den dag, medlemslandene hæfter solidarisk for hinanden – men forinden kræver Nordeuropa ordnede forhold i syd
EU satser på mere budgetdisciplin, og sender bankunionen til tælling
6. juni 2018
Midt i Merkels nylige afvisning af Macrons visioner for øget samarbejde i eurozonen gav hun som et lille lys i mørket sin fortsatte støtte til at udbygge bankunionen. Lige nu er bankunionen en ufuldstændig konstruktion, hvor mindst et par af de bærende søjler hænger i luften eller helt mangler. Men meget tyder på, at Merkel har noget ganske andet i tankerne end Macron om, hvordan den skal bygges færdig
Et potentielt kapitalmarked i EU skal levere vækst – men prisen kan blive øget finansiel ustabilitet
18. juni 2018
Trods årtiers snak om kapitalens fri bevægelighed er kapitalmarkederne i Europa fortsat stærkt fragmenterede. Det skal EU’s nye kapitalmarkedsunion råde bod på. Initiativet sælges til borgerne som et projekt, der handler om at skabe vækst og arbejdspladser. Men først og sidst handler det om at fremme lønsomheden i den europæiske finanssektor på bekostning af regulering. Et af værktøjerne er såkaldt sekuritisering, der anses som en central faktor bag finanskrisen.
De store visioner for Europa ender i bedste fald med fortvivlende små fremskridt
28. juni 2018
Trods mere end fem års intenst forarbejde og skubben på fra EU-Kommissionens side, ser det ud til, at det topmøde, der på forhånd var udråbt som den centrale milepæl for euroreformer, ender med i bedste fald fortvivlende små fremskridt